Bæredygtighed

For ikke at ødelægge vores eget og fremtidige generationers livsgrundlag er vi som mennesker og forbrugere nødt til at bruge af jordens ressourcer på en måde, hvor der er balance mellem udnyttelse og beskyttelse. Bæredygtighed indebærer, at vores nuværende måde at leve på ikke ødelægger fremtidige generationers mulighed for at leve deres liv lige så godt eller bedre end vi gør.

Når I skal renovere, ombygge eller opføre et helt nyt hus er der flere aspekter, som I kan tænke ind i jeres byggeri for at bygge bæredygtigt.

  • "Det anslås, at byggematerialer står for 10-15 procent af den årlige udledning af drivhusgasser"

    Videncentret Bolius

  • "Det anslås, at den enkelte dansker gennemsnitligt har et CO2-aftryk på 17 tons hvert år. Ifølge forskere skal det tal reduceres til 2-3 tons om året i 2050 for at holde klimaforandringerne fra døren"

    Den grønne tænketank Concito

  • "35 % af al affald i Danmark kommer fra bygge og anlægsbranchen"

    Regeringens klimapartnerskaber under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

  • "10 % af danmarks CO2-udledning stammer fra bygge- og anlægsprocessen samt produktion af byggematerialer"

    Regeringens klimapartnerskaber under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet