Overvejelser om bæredygtighed
Ønsker og krav om reduktion af vores samlede udledning af CO2 samt fokus på bæredygtige kilder til byggematerialer betyder, at vi som boligejere må tænke nye veje. I mange år har der været fokus på reduktion af energiforbruget til opvarmning af vores boliger, men da selve byggeriet og dets forbrug af materialer udgør så stor en del af vores samlede udledning af CO2 og affaldsproduktion er vi nødt til også at indtænke nye byggemetoder, alternative materialer og innovative løsninger.
Arkitekturen formes i høj grad af de materialer, der anvendes i et givent byggeri. Konstruktivt og funktionelt har de enkelte materialer forskellige egenskaber.
Et muret hus har i sagens natur et udtryk, der adskiller sig væsentligt fra f.eks. et hus bygget i træ, ligesom varierende materialers overflader kan danne ramme om vidt forskellige sanseindtryk og atmosfærer.
Den grønne omstilling med de byggetekniske forandringer der heraf følger fordrer således en tilsvarende tilpasning i det arkitektoniske formsprog. Netop her får arkitekten en nøglerolle.
Læs herunder mere om, hvordan I kan indtænke bæredygtighed i jeres byggeri.
Transformer
Den mest effektive måde at reducere byggeriets andel af af CO2-udledningen er grundlæggende ved ikke at bygge nyt, men i stedet vedligeholde det eksisterende byggeri. Et moderne samfund stiller dog hele tiden nye krav til vores boliger – nye krav til funktion, komfort, pladsforhold osv. Nybyggeri er derfor en vigtig faktor, men der opleves i højere grad et fokus på at bevare og genbruge ældre boliger – og her bliver behovet at transformere eller at skabe ”gennemgribende forvandlinger” for alvor aktuelt.
Ældre bebyggelser rummer ofte en række værdifulde elementer, som kan være overset, men som det er værd af fastholde og bevare. Her kan der være tale om kulturhistoriske, materialemæssige, arkitektoniske værdier, mv.
Arkitekten er specialist i at udpege og bearbejde de værdifulde træk, der kan være gemt eller glemt i den eksisterende bebyggelse. Erfaringen viser, at transformation af ældre byggeri - hvor særligt udpegede ældre bygningsdele kombineres med nye bygningsdele i mange tilfælde kan generere en arkitektur, som ud over at være miljømæssig bæredygtig er rig på atmosfære, kulturhistorie, og arkitektonisk velfungerende og spændende rummeligheder.
Foretræk fornybare materialer
Konventionelle byggematerialer som beton, mursten, glas og teglhængte tage, som ofte ses benyttet i Dansk boligbyggeri, er eksempler på en række af de materialer, der udleder allermest CO2. Desuden er det et fællestræk, for de konventionelle byggematerialer, at de kommer fra kilder, der med tiden udtømmes.
Foruden at vælge materialer, der udleder så lille en mængde CO2 som muligt er et tilvalg af fornybare materialer derfor en vigtig faktor, hvis I vil opføre en bæredygtig bolig. Med fornybare materialer menes materialer, som kan gros på ny. Forekomsterne af sand, sten, grus, ler og andre bjergarter fra vores råstofgrave vil med tiden svinde ind, mens vi til en hver tid kan plante nye træer eller så nye landarealer til med eksempelvis hørfrø eller strå.
Brug biobaserede materialer
Set i et bæredygtighedsperspektiv er der rigtig mange gode argumenter for, at anvende biobaserede byggematerialer.
Biobaserede materialer er som nævnt ovenfor fornybare og typisk fremstillet af organisk materiale, såsom træ, halm eller andre plantebaserede materialer. Disse materialer er fornybare, hvilket betyder, at de kan høstes og genanvendes, så længe de dyrkes og høstes på en bæredygtig måde.
Biobaserede materialer er desuden energieffektive idet produktionen ofte kræver mindre energi end produktionen af traditionelle byggematerialer som beton eller stål. Dette skyldes dels, at biobaserede materialer ofte kan høstes og forarbejdes lokalt, og dels, at deres produktion generelt er mindre energikrævende.
En anden vigtig pointe er, at biobaserede materialer har en lavere CO2-udledning. Produktionen af biobaserede materialer udleder typisk mindre CO2 end produktionen af traditionelle byggematerialer. Dette skyldes dels, at biobaserede materialer ofte kræver mindre energi, og dels, at de binder CO2 under deres vækstcyklus, hvilket reducer den samlede CO2-udledning i byggeprocessen.
Endvidere kan biobaserede materialer bidrage til at reducere affaldsmængderne betydeligt, idet de diobaserede materialer ofte er mere genanvendelige og mere bionedbrydelige end traditionelle byggematerialer.
Endeligt kan biobaserede materialer, som ofte dyrkes og forarbejdes lokalt, styrke lokale økonomier og bidrage til at reducere transportomkostninger og miljøpåvirkning.
Form funktionelt og fleksibelt
At tilpasse boligens arkitektur, så den er fleksibel og funktionel og udnytter pladsen bedst muligt, bidrager væsentligt til et bæredygtigt byggeri.
Ved at optimere pladsen bedst muligt undgås at skulle bygge større boliger end nødvendigt. Det kan desuden spare på materialer og energi, der ellers ville blive brugt på at bygge og opvarme mere plads end nødvendigt.
Ved at tilpasse boligen, så den er funktionel og fleksibel, kan man desuden designe den med hensyn til energieffektivitet. For eksempel kan man placere vinduer, så de udnytter solindfaldet bedst muligt og sørge for god isolering, så man undgår varmetab.
Ved at designe boligen, så den er fleksibel og funktionel, kan man også gøre den mere tilpasningsdygtig til forskellige livsstadier og behov. Det kan betyde, at man ikke behøver at flytte, når familien bliver større eller mindre, eller når behovene ændrer sig, fx hvis man ønsker at arbejde hjemme.
Endeligt bør det nævnes, at når man bygger en bolig, kan man også tænke på, hvordan materialerne kan genanvendes eller genbruges senere. Ved at designe en fleksibel og funktionel bolig, kan man også øge mulighederne for, at materialerne kan genanvendes på en mere effektiv måde senere.
