Langmarkskolen i Horsens og antikkens arkitektur

Hvad har Langmarkskolen i Horsens med antikkens Grækenland at gøre? Og hvad er sammenhængen mellem antikkens arkitektur og et af vor tids modernistiske mesterværker? På denne sommers ø-hop med familien, som endte i Athen, blev jeg klogere på det spørgsmål

Efter flere ugers ø-hop på Kykladerne, der bl.a. stod på vandreture, snorkling, udforskning af det græske køkken og afslapning på den ene skønne strand efter den anden, gik turen de sidste dage til Athen. Her sugede vi de sidste kolonariske oplevelser til os. Tid til afslapning blev der da også. Men, med en ”arkitekt-mor” i familien var freden forbi, for ingen tur til Athen uden lige at udforske og filosofere over den klassiske arkitekturs grundsten og hvad antikkens arkitektur har givet videre til os i eftertiden. Blandt de utallige antikke bygningsværker, der findes i Athen, besøgte vi bl.a. ”Attalos Stoa”.

*Søjlehallen i Attalos Stoa, der oprindelig er opført ca. 150 år før vor tidsregning og genopført i 1952-1956.*

I det antikke Grækenland var stoaen en offentlig bygning, der overordnet rummede en stor overdækket søjlehal, hvor folk kunne mødes for at deltage i samtaler, undervisning, handel eller filosofiske diskussioner. Den ene side af søjlehallen var opbygget med en åben facade af en række af langsgående søjler, der skabte en direkte forbindelse ud til ”Agora”. Langs den anden side af søjlehallen var der via døre forbindelse til en række lukkede rum, som bl.a. fungerede som offentlige kontorer, butikker, mv.

Agoraen var et offentligt samlingssted i form af en åben plads eller det vi i dag forstår som et torv, der var centrum for handel, kunst, debat, politiske diskussioner og sociale aktiviteter. Agoraen og den tilknyttede stoa spillede på den måde en afgørende rolle i udviklingen af demokratiet og dannede baggrunden for mange vigtige historiske begivenheder og filosofiske tanker.

Besøget i Attalos Stoa giver et imponerende indblik i den klassiske arkitektur og dennes betydning for vor tids arkitektur, kultur og demokratiske udgangspunkt. I forbindelse med besøget, faldt mine tanker uundgåeligt på vor tids gymnasier og folkeskoler og i dette tilfælde særligt Langmarkskolen i Horsens, som jeg tidligere har studeret indgående. Ud over at være en prisbelønnet arkitektur af meget høj kvalitet og med stor kulturhistorisk betydning for lokalbefolkningen er Langmarkskolen i Horsens i mine øjne et pragteksemplar på arkitekturens og folkeskolens betydning for den demokratiske opdragelse, som bogstaveligt talt er en af de vigtigste grundsten i vores samfund.

*Skolegård og gangareal på Langmarkskolen, der er tegnet af Bornebusch, Brüel og Selchau i 1957 og indviet i 1963.*

Som billederne viser, er der en slående sammenhæng mellem datidens stoa og Gehrdt Bornebush´s modernistiske svar på en arkitektur, der danner rum for vores fælles demokratiske udgangspunkt. Søjlegangen, som Bornebush, Brüel og Selchau så fint har skabt i form af det gennemgående vinduesbånd langs det store udhæng, fungerer i dag - ca. 2000 år senere fortsat som centralt mødested for samtaler, undervisning og interaktion mellem mennesker. Den arkitektoniske programmering eller indretning, hvor der fra inderst til yderst i bygningen er etableret tre anvendelseszoner har på samme måde overlevet gennem historien. En ruminddeling med introverte klasseværelser til undervisning af mindre grupper af elever, den brede gang til møde med nærmeste naboer og skolegården til udveksling af erfaringer i en større sammenhæng kan på den måde spejles direkte i overgangen mellem stoaens lukkede rum, den halvåbne søjlegang og den udenfor liggende Agora. For mig er det virkelig fascinerende at se, hvordan Langmarkskolen som bygning ikke alene er et forbilledligt arkitektonisk eksempel på efterkrigstidens velfærdsarkitektur, men også en præcis afspejling af hele vores kulturelle og demokratiske ophav.

Nu er det jo ikke første gang min familie hører om hverken Langmarkskolen eller klassisk arkitektur, og med lovning om efterfølgende kolde læskende drikke i skyggen på en af Athens mange hyggelige cafeer tog de mit ”foredrag” med oprejst pande.